Tilbage til Køge Basketball Klub
Køge Basketball Klub
  • VELKOMMEN TIL KBBK  KBBK´s hjemmeside *** Gå ikke glip af det sjove - opret dig som bruger allerede i dag ***

Integrationsprojekt

Baggrund for det fælles integrationsprojekt.

Køge Basket Ball Klub (KBBK) har i de seneste år lavet en række succesfulde enkeltstående projekter, som hver især har givet værdifulde erfaringer, der danner grobund for dette projekt. Kendetegnene for den hidtidige indsats er, at projekterne har været enkeltstående og således ikke tænkt sammen i en større sammenhæng.

Meningen med dette projekt er at tilrettelægge en samlet plan, hvor alle de forskellige tiltag/projekter tænkes ind og supplerer hinanden , så KBBK kan effektivisere sine ressourcer. Projekterne og den samlede handlingsplan skal være med til at udvikle klubben, så den i endnu højere grad bliver i stand til at rumme nye medlemmer - også børn og unge, der ikke tidligere har været i en forening.

Et af vores primære mål er at få involveret forældrene i højere grad end i tidligere projekter. Denne integration af både forældre og børn fra to-sprogede familier er essentiel for klubben og lokalsamfundet. En vigtig brik i denne integration er vores ressourceperson, der skal være med til at bygge/skabe forbindelse og tillid mellem familien og klubben, ved at bl.a. at videregive informationer om klubben og kontigentstøtte. På den måde kan evt. problemer i forbindelse med foreningslivet imødekommes.

For at det kan lykkes, har vi som klub brug for ekstern hjælp, hvilket vi får af Køge Kommune. I samarbejde med kommunens kulturafdeling er det blevet gjort muligt at få stablet projektet på benene. Kommunen støtter projektet økonomisk, med viden-deling og hjælp på det materielle/praktiske plan.


Projektets overordnede mål

KBBK ønsker med projektet at lave forskellige indsatser, som henvender sig til forskellige målgruppe.

Det er et mål, at unge, der ikke har erfaring med foreninger, socialt og/eller fysisk marginaliseret i forhold til sport og "almindelige" unge skal få øjnene op for basketball.

I sidste ende er det et mål at få flere medlemmer fra alle samfundslag til klubben så de kan få gavn af mange af de positive ting, som ligger i foreningslivet.

Den sidste og lige så vigtige målsætning med indsatsen er, at de forskellige projekter skal være med til at styrke klubben organisatiorisk og forældresamarbejdet og rekruttere nye forældre til foreningsarbejde.

/Felix Bruun, Bestyrelsesmedlem



spacer spacer spacer